Meld dig ind
Doner

TV 2 laver ukritisk topmøde-journalistik

Mens aktivister lige nu forsøger at trænge ind i Bella Center, svømmer TV 2 over med voldsromantik. Den landsdækkende public service-station lader aktivisterne få frit spil til at komme med løgnagtige påstande.

"Det kan ikke være rigtigt, at aktivister får lov til at kalde en organisation som Climate Justice Action for ikke-voldelig - uden at TV 2's journalister stiller spørgsmålstegn ved udsagnet. Foreningen har opfordret til at indtage Bella Centeret og endda det danske Forsvarsministerium. Det kan man på ingen måde kalde ikke-voldeligt," siger Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Han henviser til, at TV 2's Go' Morgen Danmark mandag morgen lod en talsmand fra Climate Justice Action svare på spørgsmål om klimatopmødet, samtidig med at han fik lov til at sidde i tv-studiets sofa og opfordre til at trænge ind i Bella Center. I dag er det så en journalist på TV 2 News, som under en live-reportage fra urolighederne understregede, at demonstranterne opførte sig ikke-voldeligt, selvom de rent faktisk var i gang med at trænge ulovligt ind på Bella Centers område.

"Vold er vold. Så er det sådan set ligegyldigt, om man sympatiserer med aktivisternes politiske holdninger eller ej. Som journalist bør man gå særdeles kritisk til enhver kilde, som bruger vold til at opnå politiske mål. Det kan ikke være rigtigt, at TV 2 sender den slags mikrofonholderi. Det er i bedste fald naivt og i værste fald tendentiøst - man kunne i hvert fald forvente bedre journalistik på en public service-station," siger Simon Emil Ammitzbøll.


Share this post:
FaceBook

2 Kommentarer

Kan Simon Emil ikke komme med et eneste udsagn fra Climate Justice Action hvor der gives udtryk for sympati for voldsanvendelse ?
Kan vi få specificeret hvilken del af Peter Saxtrups udtalelse til TV2 morgen som er voldsforherligende.

Kan vi få et gerne flere eksempler på atCJA folk har begået vold og endnu mere præcist kunne Simon Emil Amnitzbøl evt komme med en dom for vold til en CJA person.

Kunne Simon Emil Amnitzbøll dokumentere at CJA vi indtage Bella centeret ?
Er det ikke korrekt at CJA har udtalt at de vil trænge ind på Bella Centerets grund og der holde møde med NGO'er udenfor Centeret ?

Måske Simon Emil Amnitzbøll kan dokumentere sine påstande.

Samtidig bedes Simon Emil Amnitzbøll definere begrebet voldsanvendelse.
Og endelig bør Simon Emil Amnitzbøll forholde sig til brug af civil ulydighed. Bar Ghandis, Luther Kings handlinger voldelige, hvis ikke hvorfra adskildte de sig fra CJA's aktioner.

Jeg forstår det heller ikke. SEA har skrevet flere indlæg på sin blog, hvor han som en anden ignorant kører løs med beskyldninger om vold og voldsromantisering.

Det er spøjst, hvordan han er modstander af præventive anholdelser men samtidig intet har imod at slynge beskyldninger ud om vold, uden at forholde sig til virkeligheden og hele konteksten.

CJA er ikke-voldeligt, fordi de hverken opfordrer til vold eller udøver det. Sådan er det bare. Politiets brug af vold retfærdiggør i allerhøjeste grad, at TV2 laver en dækning med interviews med andre end Per Larsen og co.

Skriv en kommentar






SMS 1212

 
 

8. september 2010
Kan friheden sikres? En liberal forfatning ved professor Peter Kurrild-Klitgaard
Læs mere her

27. september 2010
3-retters middag med MF Simon Emil Ammitzbøll
Les trois cochons
Læs mere her 

2. oktober 2010
Årets liberale fest for Sjælland
Læs mere her 

2. oktober
Liberal Alliances Ungdom holder kæmpe liberal fest på Gazstation
Læs mere her 

15. oktober 2010
Kulturnatten, besøg Liberal Alliance på Christiansborg
Læs mere her

 

 

 

 

 
Copyright © 2010 Liberal Alliance