Meld dig ind
Doner

Liberal Alliance kommer styrket ud af kommunalvalget

3,7 procent af stemmerne og en plads i byrådet. Det var Liberal Alliances resultat fra gårsdagens kommunalvalg i Horsens, hvor partileder Anders Samuelsen stillede op - og det er langt bedre end både presse og kommentatorer havde forudset, og langt bedre end partiets eget mål om at få mindst to procent af stemmerne.

"Jeg er glad og overvældet. Det er et fantastisk godt resultat, og jeg glæder mig til at gå i gang med arbejdet: Vi skal gøre op med papirtyranniet, forbedre folkeskolerne og sænke skatten," siger Anders Samuelsen.

På landsplan fik Liberal Alliance 0,3 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang i forhold til Europa-Parlamentsvalget i juni, fordi vælgerne denne gang kun har kunnet stemme på partiet i cirka en fjerdedel af landets kommuner.

"Det er ikke kun i Horsens, at det går i den rigtige retning. Liberal Alliances gode resultat på landsplan giver os fornyet energi til at fortsætte det politiske arbejde frem mod næste folketingsvalg," siger Anders Samuelsen.

Med henholdsvis 1,6 og 0,9 procent af stemmerne opnår Liberal Alliances to andre folketingsmedlemmer, Villum Christensen og Simon Emil Ammitzbøll, ikke en plads i byrådet i deres hjembyer Slagelse og København. Det er skuffende, da de begge havde håbet på at komme til at præge lokalpolitikken i mere liberal retning de næste fire år.


Share this post:
FaceBook

22 Kommentarer

Åbent brev til partiets FOLKETINGSMEDLEMMER

I politikere skal jo se de positive sider. Det behøver vi andre ikke. I glædesrusen må vi være nøgtern og realisiske. Følgende falder mig ind efter det nu overståede kommunalvalg :

- Anders Samuelsens triumf skyldes hans store personlighed,engagement og lokale forhold i Horsens. At overføre dette til partiet på landsplan er en sovepude.
- Anders gamblede og vandt. Derfor kan vi glemme det skrækscenarie om sin og partiets fremtid, han selv beskrev. Eller kan vi nu det?
- Villum Christensen oplyste 04.01. at partiet i Slagelse ville få 20% og var det 2.største parti.
Hvordan kan Villum tage så meget fejl.
- Der er fordele ved dobbeltmandater, men hvor ligger energien fremover og hvordan opfatter medlemmerne dette forhold.
- Den lille tabel : 0,3% på landsplan, en fjerdedel af kommunerne. Det giver 1.2% ved et folketingsvalg. Nemt at være positiv og overfortolke, når man er politiker.
- Nu er valget overstået og vi må kunne få oplyst noget medlemsstatistik. Hvor mange er vi.
- Her på hjemmesiden har jeg konstateret frustration og frafald hos de liberalt, ideologisk tænkende, som føler sig svigtet, når MF´ernes daglige Christianspolitiske indsats beskrives. Hvordan vil I tackle dette faktum.
- Der er sket ændringer i ledelsen, som ikke er meddelt til medlemmerne, Sharif og Thomas er væk. Er der andet medlemmerne bør vide.
- Også Sydjysk Storkreds har jeg og andre frustrationer over. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her. Men det drejer sig om medlemsdemokrati.
- Jeg lykønsker Anders personligt, men ikke Liberal Alliance.

Jeg vil hermed på det kraftigste opfordre jer til at styrke folketingsarbejdet med første prioritet, styrke partiet indadtil og sprede oplysning om partiets liberale principper og deres begrænsninger ud til folket i tiden der kommer.

Det var situationen set her udefra.
Hvis der havde været et forum kun for medlemmer, havde jeg anbragt dette indlæg der!

Venlig hilsen Leo Nygaard

Tilykke med resultatet. Jeg kan dog ikke sige jeg stemte på Liberal Alliance, jeg stemmer blankt.

Men hvis Liberal Alliance bliver libertariansk og får lidt mere indsigt i hvordan magtspillet i den vestlige verden egentlig foregår, så kunne jeg meget sagtens finde på at melde mig ind.

Til Liberal Alliance

At Anders Samuelsens triumf skyldes hans person, kan og skal ikke vendes til noget negativt. Anders har gennem oplysning og debat formået at skabe interesse for de klassiske liberale værdier. Hans succes i Horsens er et tydeligt tegn på, at vi med en forøget indsats ved et folketingsvalg har muligheden for at gøre det igen. Det handler selvfølgelig om Anders’ person, men det handler i høj grad også om Liberal Alliances politik. En politik som er en mangelvare i dagens Danmark.

Der er et stærkt stigende behov for en liberal modvægt til Søvndals populistiske placebo politik. Hvis ikke misundelses skat, regelhelvede og total umyndiggørelse af borgerne skal blive en realitet, må vi holde sammen. Vi må tage udgangspunkt i, hvor vi står, og med gårdsdagens dugfriske resultatliste er vores ståsted ikke så dårligt endda. Vores ideologi taler jo for sig selv. Det samme gør de personer der repræsentere os. Og aldrig før har behovet været større.

Det er selvfølgelig vigtigt, at det daglige folketingsarbejde varetages ordentligt, men som jeg ser det, er det en styrke, at partiets synlighed har spredt sig fra folketingssalen til de kommunale valgsteder og jeg er sikker på at Anders sagtens kan håndtere det arbejde. Resultaterne til et kommende folketingsvalg, vil vise, at strategien har været valid.

Et stort tillykke til Anders, Simon Emil, Villum og alle de øvrige kandidater. I kan og skal være stolte af jeres resultat. Hvis i fortsætter arbejdet skal det nok vise sig at bære frugt, for behovet er stærkt stigende

Hilsen Christian

Tillykke til Anders!

Men, et tyndt grundlag... på landsplan... SUK!

Bon, nu skal man også i høj grad huske at dette valg i høj grad drejede sig om at brokke sig over mangel på lokalgaver osv. - Dette brok vil til stadighed tiltage over de næste år, idet man med sindsro kan forudse, at der ganske enkelt ikke er eller bliver råd til al den velfærd, som næsten alle mulige har så tralvt med at ville dele ud af - uden i forvejen at sikre sig de nødvendige indtægter. Indtægterne får man først og fremmest ved private virksomheder og personer som er beskæftiget deri med fremadrettede jobs. Ikke med en til stadighed stigende offentlig grad af papirnusseri.

Hvis blot en brøkdel af omkostningerne ved fx. efterløn blev brugt på bedre børnehaver, skoler mv. var situationen en anden - tænk over det!

Hej anonyme Christian. Jeg ville ønske, at alle medlemmer ville give sig til kende med angivelse af medlemsskab. Men du er jo helt tydeligt med.
Dit rolige og positive indlæg er det svært ikke at tilslutte sig. Men det provokerer mig også og jeg vil kløve et par ord :

"En politik som er en mangelvare i dagens Danmark"
Ja, fordi vi antager at der er meningsfæller derude, som ikke ved, at de er mere liberale end venstrevælgere, som tålmodigt går og håber på mere liberalitet i Venstre. Men de skal først modtage det afklarede budskab fra LA.

"Vores ideologi taler jo for sig selv."
Nej, det gør den ikke! Dansk liberalisme i en national og global hverdag skal beskrives, især ved sin begrænsning og dette "Partiprogram" skal udbredes til vælgerne. Hårdt og tidskrævende arbejde. Ikke bare 2 ugers valgkamp før et folketingsvalg. Lokal valgkamp er kun et lille skridt på vejen og ikke må blive en sovepude. Vi skal alle, hvor vi færdes, udbrede politikken, men vi skal ha` et ordentligt grundlag at gøre det på. Det mener jeg ikke vi har, hverken organisatorisk eller politisk.

"Det samme gør de personer, der repræsentere os".
Det synes jeg ikke MF`erne gør godt nok. Flere gange er det liberale budskab druknet i iveren for at sætte fingeraftryk i det daglige folketingsarbejde. Det er jeg ikke ene om at mene. Dog er det mit indtryk, at Anders behændigt har indflettet landspolitikken i sin valgkamp.

Herudover henviser jeg til ovenstående og til indlæggene under "Brev til Claus Hjort"

Leo, m.LA


Hvordan man kan gøre sølle 1200 personlige stemmer til en sejr er uforståeligt!

Simon Emil Ammitzbøll fik 1200 stemmer i hele København på trods af plakater og rigtig meget presse. Han taler om en "aflusningsperiode", mens partiet jo ved hans komme talte om at han ville komme med 1% af stemmerne. Det er tydeligt på valget at den ene procent blev hos Borgerligt Centrum og de andre der ville overveje Simon Emil ikke kunne drømme om at stole på manden.

Samuelsen fik sølle 1200 stemmer i hjembyen Horsens efter rigtigt meget presse og plakater i hele byen. Fint at det gav 3% af stemmerne, men bag de fine procenter er kun 1200 stemmer til en landspolitisk formand. Øvrige kandidater fik så lidt, at det er pinligt at se på. Helt slemt at nogle endda har 0 stemmer, de har altså ikke engang villet stemme på sig selv.

At man kan gøre SÅ få stemmer til en landspolitisk sejr er til grin. Vi er under nulpunktet efter dette valg og jeg har svært ved at tro på projektet på landsplan. Spærregrænsen er 2,0% og så glæder man sig over, at være steget til 0,3. Det er næsten til at smile over.

Hvordan man kan gøre sølle 1200 personlige stemmer til en sejr er uforståeligt!

Simon Emil Ammitzbøll fik 1200 stemmer i hele København på trods af plakater og rigtig meget presse. Han taler om en "aflusningsperiode", mens partiet jo ved hans komme talte om at han ville komme med 1% af stemmerne. Det er tydeligt på valget at den ene procent blev hos Borgerligt Centrum og de andre der ville overveje Simon Emil ikke kunne drømme om at stole på manden.

Samuelsen fik sølle 1200 stemmer i hjembyen Horsens efter rigtigt meget presse og plakater i hele byen. Fint at det gav 3% af stemmerne, men bag de fine procenter er kun 1200 stemmer til en landspolitisk formand. Øvrige kandidater fik så lidt, at det er pinligt at se på. Helt slemt at nogle endda har 0 stemmer, de har altså ikke engang villet stemme på sig selv.

At man kan gøre SÅ få stemmer til en landspolitisk sejr er til grin. Vi er under nulpunktet efter dette valg og jeg har svært ved at tro på projektet på landsplan. Spærregrænsen er 2,0% og så glæder man sig over, at være steget til 0,3. Det er næsten til at smile over.

Kære Henrik Lundquist

Som en af de frafaldne under skiftet fra NA til LA undrer det mig at se ellers snusfornuftige personer som Anders styre nærmest pr. automatpilot væk fra, hvor de mange vælgere blev tabt ved NAs forlis (på et tidpunkt stod NA i vælgeranalyser til 22 mandater!!!) og i retning at et ultraliberalt vælgermarked, hvor der p.t. kun kan skrabes o,3 % sammen (mindre end 1 mandat !!!).

De Radikales valg var jo også meget dårligt, fordi de lige så rigidt kun søger at nå RV-vælgere i "rødt felt". Men der var og er jo fortsat mange potentielle RV-vælgere (incl. mig)i "blåt felt", som siden NA har været helt partiløse. Jeg stemte på RV her i Århus, men kunne ikke drømme om p.t. at støtte RV landspolitiske linie, og tror mange tidligere NAer har det som jeg.

Så ta da nu at tage lidt mere tankegods fra NA ind i jeres program, samt nogle kandidater med et mere social-liberalt filter end CEPOS. Hvis ikke LA meget snart samler de mange tabte NAer op bliver de jo i stedet samlet op af de Konservative, og LA ender som en liberal parantes som Liberalt Centrum.

Den kombination af tankegods som Naser, Anders og Gitte repræsenterede VAR jo lige i øjet, og den faldt jo kun til jorden p.g.a. PERSONLIGE begrænsninger hos en eller flere af de tre. Så bed da Morten Olsen om at sætte et nyt Team for jer med Anders som født anfører. Hvor svært kan det være.

I håbet om at der snart igen viser sig et RV-program i "blåt felt", som man kunne tilslutte sig.

MVH, Jørn Strand

Og gudskelov forstod næstformanden skriften på væggen og skred, nu hvor formanden på det nærmeste gør de 1200 stemmer til en guldkalv. Lad ham om det - men det glæder mig at færre danser om den kalv. Det er utopi og fantast-tanker at blive i L A

Godt set Marianne.

Kære Henrik Lundquist

OK, jeg glemte lige den bemærkning, som fik mig til at adressere min første kommentar til dig.
Nemlig din brug af begrebet "papirnusseri". Begrebet blev i sin tid lanceret af den ultraliberale Mogens Glistrup, og LAs seneste politik om 50% mindre regler i det offentlige, er desværre i samme populistiske boldgade.

For rationalisering er mulig i enhver virksomhed - privat som offentlig - men forlods at procentuere rationalingspotentialet til hele 50% er udfra al erfaring grundløst, og opleves mere som sabotage af den offentlige sektor.

Og en så voldsom regelsanering vil uundgåeligt føre til flere skøn, og dermed ulighed og retsløshed for borgerne. Så hvis i vil beskytte borgerne mod systemets "overgreb" vil jeres politik have den stik modsatte effekt.

MVH, Jørn Strand

Jørn Strand.

Selv om du er "frafalden",har du åbenbart stadig interresse for projektet. Derfor vil jeg lige kommentere et par ting, som du efter min mening har misforstået.

"Så ta da nu at tage lidt mere tankegods fra NA ind i jeres program"
Det der forelå skriftligt inden valget var partiets "Principprogram", som var klart liberalt. At valgkampen ikke formåede at synliggøre dette, var en fejl. At meningsmålingerne gik helt agurk er mig stadig en gåde. Der var ingen politisk substans. Kun opertunisme og DF-had.

"Den kombination af tankegods som Naser, Anders og Gitte repræsenterede"
Historien viser, at de tre slet ikke havde noget fælles tankegods, da det kom til stykket, men strittede ud i hver sin retning. Den eneste der klart var liberal var Anders Samuelsen.

"LAs seneste politik om 50% mindre regler i det offentlige"
Læs lige om det igen. Forslaget, som blev fremsat i den kommunale valgkamp, gik ud på at institutionerne skulle gennemgå det kommunale regelsæt, som er gældende i deres dagligdag. Udpege halvdelen, som man mente kunne undværes, og kommunen skulle så fjerne disse regler. Det kaldes nærdemokrati, tillid og ansvar, også kaldet nærhedsprincippet. Jeg anser dette emne for et af de mest betydningsfulde i LA`politikken.

"Og en så voldsom regelsanering vil uundgåeligt føre til flere skøn, og dermed ulighed og retsløshed for borgerne."
Som jeg opfatter denne udtalelse, er du mere socialist end liberal. Eller bare politisk forvirret. Forhåbentlig tager jeg fejl. Tænk dig grundigt om, før du evt. svarer
Leo, m.LA

Valgkampen er ovre og resultatet er ikke imponerende. I Slagelse er vi selvfølgelig skuffet over, at vi efter en meget synlig valgkamp med gode tilbagemeldinger ikke som minium kunne få Villum ind.
Vi har prøvet at finde fejl, dårlige politiske budskaber, usynlige, lav engagement osv, men nej vi har ikke kunnet finde noget. Politikken bliver jo modtaget meget positivt, MEN vælgernes engagement er lavt. 2 ud 3 stemmer. På mine 5 vælgermøder har der måske været 40 ikke partirelaterede personer til stede. Og den sidste uge blev vi bogstaveligt talt totalt tromlet af de store partiers valgkampagne, der bankede millioner af kroner af på annoncer.

Men grundlæggende tør den enkelte ikke sige, "jeg stemmer på Liberal Alliance" pga af fortiden. Selv om der nu har været ro på bagklappen siden Anders tog over vægter denne negative dagsorden tungt.

Alle presseindlæg har denne negative tilgang, 2 dage før valget "LA skifter politisk leder" ifm Leifs deltagelse på tv. Der skrives jo ikke "Thorning tør ikke deltage i partilederrunde" bare fordi hun er syg osv.

Derfor handler det lige nu om at fastholde roen, skabe troværdighed, samt fortsætte med en helhjertet indsats.


Kære Leo

NA var ikke noget rent liberalt projekt men baseret på en blanding af social-liberale, teoriliberale og værdi-konservative tankesæt, og problemet jo, at denne gode kombination blev splittet før den fandt sit programmæssige, fælles udtryk, samt at det teoriliberale tankesæt helt og over.

Jeg mener stadig at NA "tre strittende" tankesæt var en levedygtig platform, som desværre i utide gik op i personfnidder.

MVH, Jørn Strand

Leo skriver:
Historien viser, at de tre slet ikke havde noget fælles tankegods, da det kom til stykket, men strittede ud i hver sin retning. Den eneste der klart var liberal var Anders Samuelsen.

--- Nu var NA ikke et liberalt projekt, men et humanistisk liberalt projekt - og du har ret i, at den eneste der kun var ultraliberal var Anders. Og han sørgede så for at udrydde alle andre een efter een. Føj!

Thomas skriver:
"Men grundlæggende tør den enkelte ikke sige, "jeg stemmer på Liberal Alliance" pga af fortiden. Selv om der nu har været ro på bagklappen siden Anders tog over vægter denne negative dagsorden tungt."

--- Ro på bagklappen? Det er da virkelig ikke sandt at nogen kan mene det endnu? Nogle i jeres parti virker næsten hjerneblinde overfor alt der sker, som var det Jehovas Vidner? Der har da ikke været ro? Tværtimod flagrer politik i alle retninger og efter Simon Emil kom ind med sine ulovligheder i bagagen, så gik det hele da fløjten med svinske tiltag mod folkekirken, selvom vi jo støtter den i jeres partiprogram.
Fri mig fra det onde.

Strand og den anonyme.

I ryster politiske betegnelser ud af ærmerne.Læs "Værdigrundlaget" en gang til.
Det er indholdet, der betyder noget og de var alle tre forfattere sammen med andre.

Jeg tvivler på at I læst det dengang.
(det findes ikke mere på siden, men hvis I er interresseret kan I sikkert få det fra partiet)

Leo, m,LA

Kære Leo

Det var nu sådan jeg opfattede NAs daværende værdigrundlag, som det blev udtrykt af Naser, Anders og Gitte, og da jeg var et af de meget tidlige medlemmer af NA, var der jo ikke meget andet end de tre kernepersoners fortid og udsagn at forholde sig til, samt især Nok-er-nok-politiken på integrationsområdet, som var helt afgørende for min tilslutning til NA.

LA har siden blindt bevæget sig ud ad den ene af de "tre stikkende" retninger uden hensyn til, at teoretisk liberalisme ikke har gang på jorden, og da slet ikke i Danmark, hvor alle jo i sidste instans med varierende vægt er social-liberale. Så længe LA ikke forholder sig til denne kontekst, forbliver LAs politik uden noget betydende gennemslag i Danmark.

Og hvor blev der egentlig af Nok-er-nok-politiken?

MVH, Jørn Strand

Har så sandelig det oprindelige værdigrundlag stadigvæk. Det er jo ændret historisk mange gange, så det oprindelige går jeg ud fra bliver penge værd en dag.

Hvad betyder ultraliberal for dig ? Betegnelsen bliver på det skamligste misbrugt af venstrefløjen. Det er tydeligt at ordet for dig er negativt ladet, men beskriv det lidt nærmere. Var Uffe Ellemann ultraliberal ?

Hvis AS på forhånd selv havde skrevet historien om NA/LA så ville han nok have valgt et andet forløb. Tror du virkelig selv på at, AS så en fordel i at den ene efter den anden faldt fra ?
Hvad ville AS` motiv i givet fald så være, ifølge dig ?

Set fra min stol, så var AS den eneste som havde/har hjertet med hele vejen. Både AS og Naser Khader udtalte at de ville dø politisk, med dette parti, altå de skulle ingen andre steder hen. Dette galdt kun for NK indtil det virkelig galdt. Hvorfor raser du mod ham som valgte at blive, fremfor ham/dem som gik ?


Til sidst kære Anonymous. Træd nu frem. Hvem er du ?

Jeg vil følge Leos opfordring om at tilkendegive sit eventuelle medlemsskab af partiet. Derfor:

Thomas Frederiksen medlem LA, samt Integrationsordfører for LA Ungdom

Der mangler følgende citater i ovenstående.

Nu var NA ikke et liberalt projekt, men et humanistisk liberalt projekt - og du har ret i, at den eneste der kun var ultraliberal var Anders.


Og han sørgede så for at udrydde alle andre een efter een. Føj!

Leo startede debatten med: "I politikere skal jo se de positive sider. Det behøver vi andre ikke".

Han har ret! Jeg er også skuffet over resultaterne og jeg er ikke i tvivl om at det eneste årsag er fortidens kvaler med Ny Alliance.

Liberal Alliance har et godt program, der kunne for min skyld være endnu mere liberalt, medlemmerne og organisationen i partiet er mere engagerede end i et gennemsnitlige parti, synligheden i medierne har været langt over vores resultater osv.

Langt de fleste gamle medlemmer af Ny Alliance og de mange vælgere, der viste sympati for NA har definitivt? vendt ryggen til Liberal Alliance.
Stort har håbet været og bittert blev skuffelsen mens Ny Alliance stod på menuen.

Det var netop der Liberal Alliance havde mange af sine potentielle vælgere. De skuffede liberale fra V, K og RV m.fl. som bl.a. er ved at brække sig over Dansk Folkepartis indflydelse på Danmarks fremtid og som husker de berømte mottoer "frihed under ansvar" og "mennesket frem for systemet"

Partiet kan ikke overleve på de hardcore fans, der sandsynligvis udgør ca. 1% af vælgerne.

Der er ingen tvivl om at der er en teoretisk plads for Liberal Alliance i det danske politiske landskab når FDP i Tyskland kan samle 15% af stemmerne med stort set den samme politiske platform (dog uden konkurrence af et pseudoliberalt "Venstre").

Jeg venter spændt på vores partiledelses reaktion og om vi i Liberal Alliance kan finde en strategisk løsning til den sump vi er havnet i!

Jeg kan udmærket forstå Mariannes beslutning og ønsker hende alt godt fremover, men for mit vedkommende bliver jeg i det eneste parti, der er værd at slås for.

Thierry K. Vestergaard, næstformand, Liberal Alliance Sydjylland

Kære Jørn Strand Nielsen,-

Tak for opmærksomheden. Jamen, det er nu slet ikke uden grund at jeg påpeggede ordet fra Glistrups tid: papirnusseri! Det er langt mere end dengang et aktuelt emne. Der kommer ganske enkelt ikke flere kartofler på bordet udaf at klippe hinandens hår, overkontrol af hvad sygehjælperen har lavet igår osv. For slet ikke at nævne stoledansen om den stadig mindre guldkalv i en rus af overbeskatning, påbud, forbud og velfærdsrigtig klimaoptimeret mad til børn af ansvarsfratagede forældrer. Alt dette med et fælt skær af at se skævt til "alle de andre" - Som trods danske skattelove mv. arbejder her i landet.

Liberal Alliance er ingenlunde et ultraliberalt projekt, sådan som jeg ser det. Samfundet skal værne om svage grupper, og alle i samfundet skal opfattes med respekt. Men,- samfundet skal ikke pådutte alle og enhver at mistro egne evner til både at leve fornuftigt, ansvarligt og i tillid til andre.

Der er, som påpeget af mange, en meget lang vej for at vise en anden vej end den slagne rødgrød af socialdemokrati. Det er trist at VK forlod den liberale arena og plat overtog ikke alene SF's overbudspolitik i "velfærd", men også aktivt kæmper for den samme skattepolitik (fx. topskat, virksomhedskat og multimedieskat).

Jeg sætter min lid til at et "guddommeligt" princip vil bane vej for de synspunkter LA står for - før eller siden. Dette KR valg var åbenbart ikke det helt store gennembrud... Men mon ikke det kommer? (Eller er det mon det som Løkke nu drømmer om????)

VK har bestemt sovet meget tungt i timen for at søge at bringe Danmark frem i skoen - og alternativet fra S/SF er bestemt ikke meget bedre. Mon ikke tungtvejende økonomiske argumenter før eller siden suser ind på vælgernes lystavle?

Da det ser ud til at blive en lang smøre jeg her skriver, så lad mig sige dette også: Det er en meget stor fejlopfattelse at mene og tro at individet skal forme sig efter hvad samfundet mener! (Læs: nej tak til Hitler, Stalin, Mugaben og alle mulige andre). Det er den helt anden vej at implikationspilen går: samfundet skabes af individer. Samfundet skal og bør rumme dette. Dette gælder så også, for mig at se, under den hat der hedder LA: partiet skal rumme alle - (som i parentes vil arbejde for et rummeligt socialt og liberalt Danmark.... Det formoder jeg egentlig alle i DK vil).

Tak for ordet.

- iøvrigt mener jeg at medierne har tiltusket sig en rolle de slet ikke fortjener: nemlig ikke alene at sætte den politiske dagorden, men også meget subjektivt at kommentere på selvsamme bla. jvf. begrebet "ultraliberal" hvis man ikke lige konformt ligger i ske med een eller anden co2-klima-fedtfattig-velfærds-topskat-vindmølle-dagsorden. Hvad endnu værre er at jvf. førnævnte medier, at politisk sandhedsværdi måles i grader af hvor meget "folket" synes om det - dette, som oftest helt uden objektive fakta om hvordan fanden landet i grunden ligger.

Eksempel: Efterløn

Folket synes det er en herlig del af "velfærd". (*)
Journalisterne udbreder dette budskab - uden at nævne:
Alle økonomer i landet er enige om, at efterlønnnen for længe siden har udspillet sin rolle!
- Og alle partier spiller med på den af journalisterne udbredte folkesang - undtagen: LA og R... Dette altimens DK synker dybere og dybere ned i den økomiske afgrund.

(*) for hvem er det lige en så stor velfærd??? - Er det for børnefamilierne som skal betale mere i skatter og institutionspladser? - Eller er det fordi vi skal undvære noget der minder om et super gigant sygehus om året?

Skriv en kommentar






SMS 1212

 
 

8. september 2010
Kan friheden sikres? En liberal forfatning ved professor Peter Kurrild-Klitgaard
Læs mere her

27. september 2010
3-retters middag med MF Simon Emil Ammitzbøll
Les trois cochons
Læs mere her 

2. oktober 2010
Årets liberale fest for Sjælland
Læs mere her 

2. oktober
Liberal Alliances Ungdom holder kæmpe liberal fest på Gazstation
Læs mere her 

15. oktober 2010
Kulturnatten, besøg Liberal Alliance på Christiansborg
Læs mere her

 

 

 

 

 
Copyright © 2010 Liberal Alliance