Meld dig ind   Bliv Frivillig   English
 

Du holder fingrene væk, Sass

"Hverken Socialdemokraterne eller andre partier i Folketinget skal blande sig i private virksomheders lønpolitik. Hold fingrene væk, Sass."

Det siger Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, efter Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen endnu engang har langet ud efter bankerne for at udbetale bonusser til deres ansatte.

"Det løber mig koldt ned af ryggen, når politikere på den måde forsøger at blande sig i private virksomheders forhold. Det er ikke en del af vores jobbeskrivelse," siger Anders Samuelsen og peger på, at man fra politisk side hellere skulle bruge mere krudt på at skabe bedre konkurrenceforhold for de danske virksomheder:

"På ganske få år er Danmark raslet ned fra en 6. til en 12. plads på OECD's liste over verdens rigeste lande. Man forventer tilmed, at Danmark frem mod 2014 vil ligge blandt de 30 OECD-lande med den laveste økonomiske vækst. Det viser med al tydelighed, at der er brug for politikere, der tør tænke nyt og fremadrettet. Sker det ikke, kan vi vinke farvel til det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag."

Liberal Alliance anbefaler, at bankerne øger gennemsigtigheden og klart oplyser forbrugerne om, hvorvidt optioner, bonus eller andre incitamenter indgår i bankens lønpakker. Det vil give bankerne et stærkt incitament til at opføre sig ansvarligt, og det vil give kunderne mulighed for at vælge livrem og seler mod en lav rente eller større og klart beskrevne risici mod en høj rente.


Share this post:
digg del.icio.us reddit Newsvine Google Bookmark FaceBook Stumble Upon

7 Kommentarer

Storvask i bankverdenen.

Det er svært at være liberal, når emnet er bankverdenen. Undervejs i krisen redder og driver staten (skatteborgerne) banker. Efter bankpakker straffes gode banker for de griskes gerninger.

Anders,er det nok, det du beskriver i sidste afsnit.Sikrer det mod, at redningsaktioner igen kan anses for nødvendige, når tilliden skal opretholdes. Er gennemsigtighed, incitamenter, henstillinger og moralprædikener nok eller skal der skrappe krav til fra skatteborgernes side. Det er jo os der betaler.

Hvordan fungerer bankernes egenkontrol. Hvem bestemmer egentlig i store og små banker. Bankfolk er jo ganske uenige om, hvilke konsekvenser de dårlige erfaringer skal føre med sig og om hvordan banker bør beslutte. Det viste en radioudsendelse forleden.

Hvem skal have magten, hvis der skal ske ændringer i beslutningsprocesserne. Hvor skrappe skal statens reglerne være. Griskhed (gerrighed) er en af de syv ældgamle dødssynder og den forsvinder ikke.

Så må man spørge LA : Hvad mener du nu, lille du.
Hvor er liberalitetens begrænsninger.

Leo, m.LA

Anders

Bankerne har jo altid været under statsligt tilsyn, så når polikerne nu i tide og utide blander sig med redningspakker og hævede pegefingre, er der snarere grund til at styrke tilsynet, som jo svigtede totalt i tiden op til finanskrisen. Det kræver professionel baggrund og megen tid at forholde sig til en bankernes soliditet, og derfor ikke noget som alene kan overlades til kunderne.

Samtidig en anledning til mere generelt at revurderer og stramme op omkring statslige tilsyn i det hele taget, så de især sikres mere uafængighed af den til enhver tid siddende regering, fx. ved større personlig beskyttelse af tilsynets ledelse.

Det statslige tilsyn svigtede jo fx. lige så fatalt i Farum-sagen. Brixtofte er siden gjort ansvarlig for sin part af sagen, men hvad skete der egentlig med tilsynet?

Vel fagligt dygtige folk som sidder i vores statslige tilsyn, så ville være interessant at undersøge, hvorfor de ikke fandt anledning til eller måske fik lov til at råbe vagt i gevær i tide.

MVH, Jørn Strand

Kære Anders

Jeg har de sidste dage igen prøvet på jeres egen website at påpege, at LA helt stringent bevæger sig i en stor bue udenom det vælgersegment, som fortsat er helt udækket, og ud i et meget vælgertyndt område "derude vest for V". Men LA-bloggerne synes enten at være hæmmet af korttidshukommelse eller var aldrig helhjertet med i NA. For NA var jo lang mere social-liberalt og værdi-konservativt end et blot et CEPOS-laboratorium for empiriske case-studies.

Til Politiken udtalte Mimi Jakobsen i anledning af CDs nedlæggelse:

»Vi så jo behovet for en tredje vej og at bryde blokpolitikken med dannelsen af Ny Alliance. Der er et hul, og det bliver så ikke CD, der udfylder det. Men jeg håber, at nogen har heldet og dygtigheden til at vinde den indflydelse, vi havde i flere perioder«, siger den tidligere minister"

Det var og er der så desværre fortsat ikke.

MVH, Jørn Strand

Henrik Sass vidner med sit forslag om at han ikke aner hvad han taler om men at han givet vis er fuld bevist om at han er populistisk.
Sagen er jo at mange bank ansatte (tradere) hovedsagligt er provisions lønnet hvilket betyder at deres faste løn er lav hvilket betyder at hvis de skal have en anstændig (i forhold til andre banker og ikke mindst udenlandske banker) skal have en stor bonus/provision.
Jeg har personligt kendskab til en som på et halvtår indtjente et stort tre cifret million beløb til sin bank, ja indtjente. Men den pågældende bank turde af politiske grunde ikke at give ham den bonus som han ifølge de normale regler var berettiget til. Det medførte at den pågældende nu er ansat i en stor udenlandsk bank der udbetaler bonus som de skal men også har glæde af at den pågældende medarbejder mildelsttalt skovler penge ind til banken og den pågældende samme medarbejder der nu er bosat i England betaler den engelske stat en klækkelig skatte andel.
Så sum og sumarum en dansk bank har mistet en solid indtjening, den Danske stat har mistet en masse skatte kroner. Hvorfanden er ideen i det Herr Professer Sass ud over at du er misundelig over at du aldrig kommer til at gøre som meget gavn for nogen og derfor vil straffe dem som gør det.
Jeg kan naturligvis belege hele denne historie men har med vilje annonymiseret den og med vilje sløret nogle detaljer.
Hilsen
Lars

Jørn Strand
Historiske studier kan da være meget interessante, men inderligt overflødige nu.
Alligevel : Jeg synes du tager fejl. Der er ikke grundlag for et parti, hvis eneste programpunkt er at stå på midten. `Her er der overfyldt i forvejen. Heller ikke aversionen mod DF og blokpolitikken er et tilstrækkeligt grundlag. Der skal være et politisk indhold. Det er der nu. Du kan så give det mange navne, som graduerer det liberale.

Tilslutningen før valget var et følelsesmæssigt udtryk for frustration over forskellige forhold, både i befolkningen og hos de tre politikere. Det holder ikke og beviset herfor kom i form af valgresultatet.
Hvis der er tyndt befolket med liberalt tænkende mennesker i Danmark, skyldes det 30-50 års socialdemokratisk opdragelse af den danske befolkning, og den skude er lige så svær at vende som en supertanker. Er der ikke tilstrækkeligt mange der er enige i dette, har LA ingen berettigelse.

Men se bare Lars Løkke, som nu fremturer med regelsanering osv. Hvorfor? Fordi det er nødvendigt og måske fordi LA eksisterer og inspirerer.
Se fremad, Jørn. Men liberal bliver du aldrig?

Leo, m.LA

Lars - Nydelig lille historie. Det skal så ligitimere, at bankmanden, idet han maksimerer sin løn, arbejder i bankens interesse og, som det er dokumenteret senere, viser sig at medvirke til finansskandale. Nå, nej, din præmis er, at manden gør gavn. Det tror han, at han gør. Det er jo ikke ham der fastlægger bankens metoder. Det gør ledelsen, som også er provisionslønnet.
Det, jeg skriver,lyder ikke særligt liberalt. Så må jeg minde om læresætning nr 1: Frihed under ansvar. Og nr 2 : Enhver har den frihed, som ikke hindrer andre i at have den samme frihed.

Det sidste års begivenheder vidner om brud på disse principper. Bank contra samfund.
Du kan nu læse mit indlæg øverst igen.


Leo, m.LA

Emnet blev mere aktuelt i ugens løb, end jeg havde forestillet mig. Finansministeren kommer med strammere regler og bankfolk accepterer mere eller mindre. Hvad skulle de ellers. Brændt barn .......!

Fra Skelskør Bank meldes, så vidt jeg forstod en radioudendelse med direktøren, at provisionsløn er afskaffet i forbindelse med en aktieemision.
Et godt eksempel til efterfølgelse.

Jeg mener, at LA skal tage medansvar for strammere regler i et vist omfang.

Leo, m.LA

Skriv en kommentar







Pressemøde

Facebook YouTube
Twitter Flickr

 
 
 
     
 
Copyright © 2010 Liberal Alliance