Liberal Alliance vil stoppe bandekrigen igennem en tre-strenget indsats. For det første skal banderne hurtigst muligt fjernes fra gaderne, for det andet skal vi sikre at tilgangen til banderne bremses op og for det tredje skal vi fjerne bandernes marked. Inden for hver streng foreslår Liberal Alliance en række konkrete initiativer, lovgiver bør tage i kampen imod bandekriminaliteten.
Vold, trusler, narko- og våbenhandel skal straffes hårdere, for selvom det ikke afskrækker de hærdede bandemedlemmer, betyder det, at de er væk fra gaden. Gentagelsestilfælde bør straffes væsentligt hårdere end førstegangsforseelser.
Når bandemedlemmer bliver anbragt på institution eller i fængsel, fungerer opholdet alt for tit som forberedelse til ny kriminalitet. Næsten halvdelen af de indsatte i danske fængsler har ingen uddannelse efter folkeskolen. Derfor skal der være bedre muligheder for at uddanne sig, mens man sidder i fængsel. Det hårde miljø i fængslerne gør det svært at koncentrere sig om bøgerne, så der skal oprettes frivilligt stoffrie fængsler for de fanger, som ønsker at komme videre med deres liv. Her vil fangerne blive mødt af skærpet narkotestning og krav om uddannelse. Til gengæld vil der være mere ro. Lever man ikke op til kravene, ryger man tilbage til det almindelige fængsel.
For at øge chancerne for et liv uden kriminalitet og gøre overgangen fra fængsel til frihed lettere, skal det være muligt for dommerne at dele straffen op, så for eksempel det sidste år af en lang fængselsstraf kan afsones i hjemmet med en elektronisk fodlænke.
Den plettede straffeattest gør det svært at få et job og dermed et nyt liv. I nogle stillinger kan det være nødvendigt for arbejdsgiveren at sikre sig, at medarbejderen ikke er tidligere straffet. Men ofte bliver straffeattesten indhentet, uden der egentlig er grund til det. Det er forståeligt, men også uheldigt, for det betyder, at de tidligere straffede ofte har meget svært ved at få et job. Derfor bør det skal koste arbejdsgiveren noget at indhente en straffeattest.
Vi er nødt til at prioritere politiets ressourcer, så der er betjente nok til at bekæmpe banderne. Derfor bør nogle politiopgaver udliciteres til private selskaber - for eksempel transport af dømte fra og til fængsler, overvågning af fodlænker, rapporteringer, hjemsendelse af afviste asylansøgere og opklaring af indbrud. Administration og udlevering af straffeattester kan Borgerservice tage sig af.
Man kan være for eller imod legalisering af cannabis, men idéen om, at apotekerne skulle sælge det, er desværre ikke brugbar. Det virker umiddelbart attraktivt at overtage en marked, som andre bogstavelig talt vil slå ihjel for, men det er det næppe for de danske apoteker.
Apotekerne vil næppe være med af forskellige grunde:
1. En del vil have den holdning, at de ikke har uddannet sig i mange år, opnået erfaring som farmaceuter, taget efteruddannelse indenfor økonomi og drift, lederkurser mv. for at bruge deres tid på at sælge hash, der ikke bidrager til noget som helst andet end eufori. Hvis det var deres ønske, havde det nok været lettere at blive bartender.
2. Der er ikke resourser til det. Hvis det skulle være undgået nogens opmærksomhed, så er der i forvejen rimelig travlt på et apotek uden 100-150 knokkelskæve, utålmodige hashkunder dagligt. Det vil ikke være muligt at udvide tilstrækkeligt, hverken med personale (der er rekruteringsproblemer i forvejen) eller kasser, og hvem vil forresten begynde at smide penge efter det, når det er et to årigt forsøg?
3. Apoteket vil ikke kunne konkurrere med det ilegale marked. Kravet til kontrolerede, standardiserede og sporbare kvalitetsprodukter kombineret med faguddannet personale med lange og mellemlange udannelser og moms og afgifter vil sende prisen på 1 g hash voldsomt i vejret. Én enkelt ekspedition på et apotek koster i snit 25-30 kr, og der er ingen grund til at tro, at folk vil købe på anden måde, end når de køber tobak - til én dag ad gangen.
4. De fleste apoteker, der har "misbrugs"-kunder, kender til diverse problemer med denne kundegruppe (der egentlig er ganske lille. Dermed ikke sagt, at alle skaber problemer, for det er langt, langt fra tilfældet, men set som gruppe er der langt oftere problemer. Det skaber utryghed både hos personalet og hos de øvrige kunder, der ofte består af ældre personer. Det bør ikke være sådan, at fru Hansen ikke tør gå ned og hente sin medicin fordi Bjarke og Brian meget højrøstet gør sig bemærkede på apoteket i forbindelse med deres to daglige hashindkøb.
Der er ingen tydelige fordele ved at lade apotekerne stå for salget. Farmaceuter og farmakonomer har ingen speciel viden om cannabis som rekreativt stof, og der er ikke ummiddelbart brug for dyrt, faguddannet personale (som der i forvejen er mangel på) for at sælge hash - bare se på Cristiania. Vælg istedet en Hollandsk model. Det vil være både bedre og billigere.
mvh. Lars Walmar