Meld dig ind
Doner

En Liberal Udlændingepolitik

| 2 Kommentarer

Den 9. december lancerede Liberal Alliance et udspil, hvor vi gør op med de seneste ni års udlændingepolitik.

Vores udspil skelner imellem flygtninge og indvandrere. Flygtningepolitik handler om at hjælpe andre mennesker i nød. Vi bør overholde konventionerne og tage imod mennesker på flugt. Indvandrerpolitik handler derimod først og fremmest om økonomi.

Igennem de seneste måneder er det blevet mere og mere tydeligt, at de værn mod utilsigtet indvandring og tvangsægteskaber, som skiftende regeringer har forsøgt at bygge op, ikke længere virker. 24års regel og tilknytningskrav er simpelthen blevet overhalet af globaliseringen. Disse to værktøjer, som vi i Danmark har lagt megen vægt på, virker ikke efter hensigten.

Liberal Alliance ønsker ikke at følge den sti, som fører til national isolation. Vi ønsker, at Danmark skal være en del af et liberalt Europa med fri bevægelighed, og vi ønsker, at Danmark skal drage fordel af de muligheder, som en globaliseret økonomi giver. Det er derfor ikke nogen option for os at bygge hegnet højere, at undsige EU-samarbejdet og grave os ned i national isolation. Det er en taberstrategi, som hverken giver vækst, velstand eller fremskridt.

Vi skal altså vælge. Hvis vi ønsker et åbent, venligt og attraktivt Danmark, må vi ændre vores samfund, så det tilpasser sig et liberalt europæisk arbejdsmarked og en globaliseret økonomi.
Løsningen ligger i en liberal udlændingepolitik, der bygger på, at indvandrere er velkomne, hvis de vil og kan bidrage til samfundet og forsørge sig selv. Derimod skal vi ikke gøre noget for at tiltrække mennesker, der foretrækker offentlig forsørgelse frem for arbejde.
Baggrunden for, at vi har problemer med denne type af indvandring skal vi finde hos os selv. Vores velfærdssamfund er bygget op på en måde, som giver meget let adgang til generøse overførselsindkomster til de mennesker, der har lovligt ophold her i landet - også til dem, der ikke lader sig integrere og finder sig et job.

Opgaven er at forandre velfærdsordningerne, så de passer til globaliseringen. Vi skal så at sige lukke kasserne til gengæld for at åbne grænserne.
Vi har skrevet et konkret udspil, som redegør for, hvilke skruer, der kan drejes på i velfærdssamfundet for at opnå disse muligheder. Det er såmænd uden undtagelse skruer, som både Venstre og Konservative gennem årene selv har foreslået at dreje på. Brugerbetaling er én skrue, en dagpegereform en anden, reduktion af børnechecken en tredje og en skærpelse af adgangen til kontanthjælp og førtidspension en fjerde. Og oven i ser vi en generel sænkning af skatten på arbejde, som et vigtigt parameter for at gøre Danmark til et attraktivt land for udenlandsk kompetent arbejdskraft.

Liberal Alliances konkrete forslag ligger altså alle sammen på hylderne hos de to regeringspartier. Det gælder blot om at finde dem frem og sætte dem i værk samtidig.
Vi opfordrer til, at vi i de kommende måneder diskuterer disse spørgsmål seriøst og til bunds. Med en økonomisk krise foran os er det ekstra vigtigt, at vi vælger de rette løsninger, som kan genskabe vækst, velstand og fremskridt for Danmark. En nyorientering i udlændingepolitikken, hvor vi opgiver at bygge hegnet højere og i stedet vælger at tilpasse os den nye verden, giver langt flere muligheder end den nationale isolation, som vi kan se frem til, hvis vi hårdnakket holder fast i forældede værktøjer som 24års reglen og tilknytningskravet. Læs hele Liberal Alliances udlændingepolitiske udspil her:

Thumbnail image for pdf.png Download En Liberal udlændingepolitik


Share this post:
FaceBook

2 Kommentarer

Helt enig!

Jeg bliver nervøs, når nogle personer, der kalder sig liberale, kører nationalchauvinistisk hetz mod samtlige muslimer (herunder de indfødte palæstinensere, der pt. bombes i deres bantustans) og forsvarer diskriminering. Vi skal selvfølgelig ikke afgive en milimeter af vores friheder til religiøse dogmer, men vi skal heller ikke angribe andres frihed og samtidig give islamismen gode undskyldninger!

Jeg er gift med en ikke EU-borger fra et land med samme velstandsniveau som Danmark. Jeg har boet i USA on-off i 7 år, 1 år sammen med min hustru. Vi er begge på positivlisten og rammes ikke af hverken tilknytningskrav eller 24-årsregel (7-9-13). Men jeg skammer mig alligevel over Danmarks lovgivning på dette område, der afspejler naivitet både i rød og blå lejr.

Rød lejr har tradition for en misforstået international omsorgspolitik og undervurderer fuldstændigt det økonomiske incitament ved immigration til Danmark. Da jeg tog med en Kinesisk ven til Henan provins i det indre Kina i 2001, hvor han afbetalte hele familiens gæld med skallede 900$ fattede jeg selv for alvor størrelsen af de kræfter, der driver økonomisk immigration.

Den radikale blå lejr er ganske enkelt fremmedhadsk. Da jeg i sin tid ankom til USA blev jeg budt velkommen med ordene: ”You are going to get married and stay forever!”. At flytte tilbage til Danmark er nærmest som at få stukket en finger op i røven: ”var du tilstede til dit eget bryllup?”, ”underskriv at du ikke vil slå dine børn”, ”underskriv at du vil tilegne dig dansk”, ”underskriv at du vil opdrage dine børn i danske værdier”, ”du er kun på tålt ophold” etc. Men helt ærligt, næste gang du betaler 2.000 kr. for Sushi på Umami, vil du så ikke helst have at kokken kommer fra Kobe og ikke kan et pløk dansk?
Mig bekendt er LA det eneste danske parti, der forstår elementerne i en sund immigrationspolitik. Vi skal fjerne det økonomiske incitament fra overførselsindkomster fuldstændigt frem for at indføre fremmedhadske og moraliserende love.

Der er ingen grund til at frygte underminering af fremmede kulturer. Rød lejr har højlydt underet sig over, at landet med amerikanske tilstande ikke har problemer med muslimer. Men det er efter min overbevisning pga. de manglende muligheder for sociale ydelser.

Skriv en kommentar






SMS 1212

 
 

8. september 2010
Kan friheden sikres? En liberal forfatning ved professor Peter Kurrild-Klitgaard
Læs mere her

27. september 2010
3-retters middag med MF Simon Emil Ammitzbøll
Les trois cochons
Læs mere her 

2. oktober 2010
Årets liberale fest for Sjælland
Læs mere her 

2. oktober
Liberal Alliances Ungdom holder kæmpe liberal fest på Gazstation
Læs mere her 

15. oktober 2010
Kulturnatten, besøg Liberal Alliance på Christiansborg
Læs mere her

 

 

 

 

 
Copyright © 2010 Liberal Alliance